Nanna fra Autokuldet


Starten på historien om Nanna er en rigtig intern familiegyser for enhver hunde-elsker… Vores gamle Golden Retriever på knap 13 år var efterhånden ved at være dér, hvor vi var nødt til at træffe en svær og tung beslutning efter et langt og godt hundeliv. Og gyset blev leveret af manden i huset, Uffe, som tydeligt bekendtgjorde, at vi derefter skulle holde en hunde-pause… En hunde-pause!!! Det kan man jo ikke! Mit undercover-lobby-og-reseach-arbejde gik naturligvis i gang :-)


Vi har altid drømt om en kæmpe bamse, men har været afskrækket af den relativt korte gennemsnitlige levetid for de store racer. Aldrig tidligere havde vi hørt om Landseer-racen, før en bekendt tilfældigt nævnte den for os i en helt anden sammenhæng. Jeg gik straks igang med at undersøge og læse mere om racen. Jo mere jeg læste, jo mere overbevist blev jeg om, at jeg her stiftede bekendtskab med vores kommende familiemedlem… Perfekt til børnefamilien med relativt små børn som vores Elisa på 5 og Johannes på 7 år. Et sted på Djursland ved navn Borgmosegaard dukkede op under min søgning som et troværdigt og tillidsvækkende bud på en Landseer-opdrætter - med et professionelt udtryk. Jeg sendte ‘en føler’ afsted på mail til Borgmosegaard midt på efteråret, og Rikke svarede hurtigt retur, “at man naturligvis ikke kunne komme i betragtning til en hvalp uden først at komme på besøg, så hun kunne møde os”. Et klart og trygt signal om, at jeg havde fat i en seriøs opdrætter. Vi aftalte et møde i december - et par måneder senere - og en detaljeret plan for, hvordan jeg skulle få Uffe til at stige ind i bilen, skulle nu udvikles :-)


NEJ, hvor jeg glædede mig med og over min egen hemmelige viden om det kommende besøg. Vi ved jo fra knap 13-års erfaring på egen sjæl og krop, hvor betydningsfuld en rolle en hund spiller i vores familie. Det er ganske få gange i ens liv, at man får lov til at gøre sig disse overvejelser omkring et fremtidigt kært familiemedlem, og hvert et øjeblik skal nydes i fulde drag. Uffe blev informeret om søndagens plan onsdagen forinden, jeg strøg ham kærligt over ryggen samtidigt - og han tog det pænt! ;-) En stiltiende accept var vel, at han søndag satte sig ind i bilen, der også var læsset med ungerne. Afsted med os… til hunde-himlen!!


Aldrig har vi dog set et syn for (hunde-) guder som her hos Rikke… En flok af kæmpestore, velvoksne, glade og bjæffende Landseere tog imod os, da vi (selvfølgelig) ankom 10 minutter for tidligt - vi kunne bare slet ikke vente! Imellem de 7-8 store hunde trissede også et par Golden Retrievere rundt, som man praktisk talt ikke kunne få øje på mellem kæmperne. Rikke sikrede sig sig, at vores unger var ok med de store hunde og lukkede os så ind i gården. Vi befandt os i et hav af smukke, store sort/hvide hunde - rolige og afslappede og enormt kærlige og kontaktsøgende. Når man hele sit liv har drømt om store bamser, så kan det ikke blive bedre!


Vi endte i Rikkes køkken ved spisebordet og skulle så forestille at få os en snak. Men konstant havde vi en Landseer på skødet eller i favnen - på stille og rolig vis. Jeg var solgt - ungerne var solgte!! Så manglede vi bare Uffe-manden, der havde enormt svært ved at holde en reserveret mine midt blandt disse skønheder… Og så skete miraklet. Rikke præsenterede os for den smukkeste, dejligste tæve, Nana, som var med hvalpe og skulle være mor til et kuld primo / medio januar. Og Nana gik direkte hen til Uffe, plantede sin mås tæt op ad hans stol, smed hovedet i hans skød - og veg ikke fra hans side under hele besøget. Uffe-manden var solgt til stanglakrids! :-)


Rikke fortalte længe og gæstfrit om racen, om hendes egne erfaringer med hendes eget opdræt, om hendes kontakter rundt omkring i Europa og om fokus på sund en rask race - også ud i fremtiden. Vi satte utroligt stor pris på en ærlig og direkte fortælling - mens vi nød hvert sekund af hundenes selskab. Selv havde jeg forberedt den store salgstale omkring vores lille familie, hus og have, sommerhus med strand og vand osv… Og kæmpestor var vores glæde, da Rikke afslutningsvis sagde, at hun ville skrive os på en venteliste til Nanas kuld… Nu var der blot tilbage at få hilst af med de skønne hunde også krydse alt, hvad der krydses kunne, julen og nytåret over for, at Nanas kuld bød på en lille tæve til vores familie.


Den 12. januar blev lykkens dag. En mail fra Rikke fortalte os, at Nana på dygtig vis havde født 9 smukke hvalpe, og at vi kunne vente os en lille tæve… Vi gik helt i selvsving og skiftevis grinede og græd over den dejlige nyhed. Det var intet mindre end kæmpestort. Nu kunne vi se en fremtid i møde som ejer af en dejlig, smuk Landseer.


Herefter gik Rikke i gang med at holde os løbende opdateret på hvalpene og Nanas tilstand. Vi fulgte med i fotos og vægt og nød at kigge på de små søde pus. Allerede efter 3 uger fik vi vores første audiens hos Nana og hvalpene. Det var en stor oplevelse at se, hvor dygtigt hundemor passede på de små, og ikke mindst hvor rutineret og velovervejet Rikke tackler både hvalpene, hundemor og de øvrige nysgerrige hunde i huset. Super-fine og kærlige forhold fra starten for bedst mulig opvækst i de første uger.


2 gange besøgte vi Nana, Rikke og hvalpene, inden den helt store dag kom, og vi skulle have vores lille prinsesse med hjem. Vi glædede os så meget, at det er vanskeligt at sætte ord på. Rikke havde kort forinden sendt fotos til os af den hvalp, som fremover skulle være vores og vi følte os enormt trygge ved hendes erfarne vurdering af, hvilken hund (med sind og temperament) der passede godt til vores lille familie. Rikke havde valgt en rolig, afdæmpet tæve, som med sikkerhed ikke ville stresse over legende børn og kammerater.


Rikke tog sig god tid til at overlevere papirer og informationer til os, alt imens hun sad med vores kommende lille Nanna og tog afsked. Og så var hun vores!! Vi synes slet ikke, at vi kan takke hundemor Nana og Rikke nok for sådant et lille væsen. Rikke fulgte os til bilen, og vi kørte fra Borgmosegård med jordens dejligste skabning.


I dag er Nanna 1/2 år gammelt, og hun er vores families midtpunkt. Hun er allerede større end en fuldvoksen Retriever, og hun er så rolig og afbalanceret, at man helt glemmer, at hun stadig er en teenager. Hun får og giver så meget kærlighed fra og til vores børn, og vi nyder at have en nysgerrig, legesyg, lærevillig - og fornuftig reserveret - hvalp. Vi har Nanna med alle steder. På strøget i Aarhus, eftermiddage i Djurs Sommerland og til ungernes sportsstævner. Hun vækker forståeligt nok kæmpe opmærksomhed og alle skal klappe, ae og spørge til racen. Jeg ville heller ikke selv være i stand til bare at gå forbi hende uden at skulle røre :-) Vi har indtil videre udleveret Rikkes kontaktdata et utal af gange. Vi ønsker for alle kommende Landseer-ejere, at de skal komme i nøjagtig ligeså gode og trygge hænder, som vi har været på Borgmosegaard.


Vi har verdens smukkeste og dejligste Landseer - ganske ligesom alle andre heldige Landseer-ejere rundt omkring i verden :-)


Kærlig hilsen

Mette + familie





Historien om Zana – vores  oplevelse:


Efteråret 2012 og ungerne have fået os overtalt – vi skulle have en hund - men kun en lille hund - så i December samme år flyttede der en bomuldshund ind hos os. Det der med hunde havde ellers aldrig nogle sinde sagt Charlotte noget som helst, hun var faktisk lidt bange for dem, og skulle jeg have en hund skulle det helst være en stor bamse af en hund, en Sct. Bernhard, New Foundlænder eller noget i den retning. Bomuldshunden var, og er, sød og sjov, men sådan en vokser sig jo som bekendt ikke ret stor, men Charlotte var nu på vej helt over i den anden grøft…..hunde var fantastiske og allerede i Januar 2013 begyndte vi så småt at kigge efter en hund mere – og denne gang skulle det være en stor godmodig bamse af en hund.


Heldet følger som bekendt de tossede og ved hjælp af dette fandt vi frem til at der kun 35 km fra vores bopæl boede en opdrætter af en stor godmodig sort/hvid hunderace der hed Landseer.  Det kunne jo være at det lige netop var sådan en hund der var den rigtige til os. Vi fandt ud af at stedet hed Borgmosegård, opdrætteren hed Rikke Borg og vi fik aftalt et besøg derude Lørdag d. 2. Februar 2013.


Vi ankom til Borgmosegård og blev budt indenfor hvor en enkelt stor hvalp fra et tidligere kuld hyggede sig. Der kom kaffe og kage på bordet og snakken gik.

Så sagde Rikke pludselig ”Nå, men I skal jo også hilse på hundene”………hun åbnede døren og ind kom de så.…stille og roligt..…3 voksne Landseertæver, 2 Golden Retrievere og 1 Bracco Italiano. Vi sad ved spisebordet og hundene kom stille og roligt hen for at hilse på os – og for at blive kløet bag øret – så det gjorde vi. Holdt man en pause kom der en stor pote op på låret som en påmindelse om at man godt måtte blive ved lidt endnu.

Nana, havde sat sig på gulvet ovre hos Charlotte og da hun på et tidspunkt ikke lige mente at 1 pote på låret var nok til at få Charlottes fulde opmærksomhed stod der pludselig 50 kg langhåret hund med begge poter på hendes lår – altså oppe hos hende der få måneder tidligere havde været mere eller mindre bange for alle hunde – ud fra billedet at dømme var der nu en del der havde ændret sig.


Det var vores første besøg på Borgmosegård og vi smilede både indvendigt og udvendigt da vi kørte derfra.


Dagen efter sendte en mail til Rikke hvor vi bla. skrev:


Det er d....... godt nok nogle fantastiske hunde. Der sad 4 vildfremmede personer i jeres køkken, så blev der lukket 2 Golden Retriever, 1 jagthund og 3 Landseer ind og de kom alle helt stille og roligt hen til os for at snakke. Og snakke. Og snakke......Sophia var heeelt solgt.


Så store, så flotte, så rolige, så sociale, så omgængelige........


Vi besluttede os hurtigt for at få bestilt en hvalp hos Rikke.


Nana skulle parres med Hollandske Zamu og der skulle gerne ankomme et  kuld hvalpe i Oktober 2013. Ventetiden var lang for os, men heldigvis sagde Rikke at vi bare kunne kigge forbi når vi havde lyst - så vi ringede med jævne mellemrum og aftalte et besøg på Borgmosegaard hvor vi blev mødt af nogle store glade hunde og en opdrætter der altid havde tid og lyst til en snak og en kop kaffe. Ret bemærkelsesværdigt med tanke på at Rikke selv har 8 hunde at passe, hundepensionen ofte var fyldt op, bygninger og udearealer skal vedligeholdes og at der i mange weekender ventede en udstilling i ind- eller udland! Kun 2 gange hvor vi skulle på besøg derude oplevede vi at hun aflyste: Første gang da hun fik et barnebarn og anden gang Tirsdag d. 15. oktober 2013 da Nana gik i fødsel.

Begge begrundelser må vel siges at være gyldige undskyldninger!

Vi nåede at besøge hvalpekuldet et par gange inden vi d. 20. December 2013 endelig kunne hente vores Landseerhvalp hjem. Hun sætter beskidte poter på gulvet, hun vælter vandskålen, hendes mule er drivende våd når hun lægger hovedet på vores ben for at snakke med os – og hun vil tit snakke med os - hun er kort sagt bare lige præcis som en Landseer skal være.


Vi har fornemmelsen af at have fået en hotline i.f.h.t. spørgsmål/hjælp vedr. vores hunde med i købet og man kan være sikker på at man får et klart svar hos Rikke - hun kalder en spade for en spade og hun siger hendes mening. Da vi besøgte Borgmosegaard første gang i Februar 2013 var vores bomuldshund kun 3,5 måned gammel og Rikke fortalte os: Jeg vil slet ikke sælge en hvalp til jer lige nu selvom jeg havde en. Jeres bomuldshund skal have tid til at falde til hos jer og den skal være noget ældre inden den er klar til at sætte en stor klodset Landseerhvalp på plads. Klar tale og et udtryk for at det ikke var en ”sælger” men en ansvarlig opdrætter der sad over for os.


I vores eget lille hjem har Rikke også formået at sætte sine spor


Vi bookede en svømmetid på Bordmosegaard til vores Landseerhvalp for et par uger siden og Charlotte sagde:

”Jeg glæder mig også sådan til at komme derud igen. Der er sådan en ro derude”

Trods en mere eller mindre fyldt pension, 7-8 egne hunde, en masser bygninger og udendørsarealer at vedligeholde, et barnebarn og en fyldt udstillingskalender med destinationer i øst og i vest er der alligevel både tid, overskud og ro til en sludder når man kigger forbi. Imponerende!


Jeg havde på et tidspunkt en diskussion om hunde med vores 10-årige datter, Sophia, og hun smed trumfen på bordet da hun sagde:

”Det har Rikke sagt”.

”Er det vores Rikke der har sagt det” spurgte Charlotte helt spontant om.

Det var det – så Sophia fik vel ret - og vores Rikke – ja det er Rikke Borg!  (Vi kender vel en 5-6 stykker der hedder Rikke)


Som køber tror vi ikke at vi kunne finde en opdrætter vi kunne have mere tillid til. Vi har efterhånden fået en del kontakter blandt ”hundefolket” på Djursland – for man bliver stoppet af mange når man kommer gående med en Landseer - og en ting går igen når vi fortæller at vores smukke hund kommer fra Borgmosegaard nemlig de positive tilkendegivelser om Rikke som person, opdrætter eller hundepensionsdrivende – og det overrasker os ikke!       


Og når vi skal have solgt vores gamle bil vil vi få Rikke til at sælge den for os J 


Mvh

Laura, Sophia, Charlotte & Frank   




 





Aslan ( Dennis Gøttrup)


Efteråret 2011. Steen kom hjem fra arbejde en dag og fortalte smilende, at han havde set den mest pragtfulde hunderace i hele verden. Resten af familien spidsede naturligvis ører og var meget interesseret i at høre, hvilken race det var, og hvor han havde set den henne. Hjemme hos os skal man nemlig ikke ustraffet sige sådan noget – vi er en meget hundeglad familie.


Steen blev straks bedt om at kontakte Rikke for at høre, om vi andre også måtte komme og se hunden. Det var i øvrigt Nana (med den lækre pels) og Bine (med de rareste øjne, der bare kan gøre noget ved én) han havde hilst på.


”Jo da, kom bare” var svaret fra Rikke. Det er jo først, når man har ringet og aftalt at må komme, at man spørger sig selv, om man var for fræk og bede om at måtte komme på besøg – var det mon for anmassende at være?


Glade og meget forventningsfulde drog vi til Borgmosegaard for at se, røre, nyde og glædes over de dejlige hunde. Sikke en gæstfrihed, sådan at invitere en flok mennesker på besøg, hvor man jo stort set ikke aner, hvem de er – bortset fra Steen, som Rikke kendte fra et bestilt stykke arbejde på gården.


Dennis har været interesseret i at få en hvalp gennem et stykke tid, men har ikke kunnet finde ud af, hvilken race det skulle være, men her var der bare ingen tvivl. Til alt held skulle Bine have hvalpe på et tidspunkt, og Dennis blev skrevet op til en hanhund.


Dette blev starten på købet af en fantastisk hund.


Så fulgte flere besøg på Borgmosegaard, og vi var med på udstillinger, hvor Nana igen beviste, at hun også er en super-duper udstillingshund, der napper førstepladsen hver gang. Derudover fulgte vi Bine tæt på Rikkes hjemmeside, var der mon nyt? Og endelig – YES, Bine er drægtig. Navnet på vores hvalp havde vi for længst bestemt – der var bare ingen tvivl.


Vi var også med til Landseer træf 2011 – det var rigtig sjovt at se de forskellige Landseerhunde. Bine og Nana havde nærmest en symbiose, og var meget rolige i forhold til mange andre af de deltagende hunde.


Jeg blev inviteret med, da Bine skulle føde hvalpene, og sikke en oplevelse det var. Jeg har aldrig været med til en dyrefødsel tidligere, og det foregik i en varm og positiv atmosfære, hvor Rikke og Bine var helt rolige, så det kunne jeg jo også være. Alene det at komme til Borgmosegaard kl. 5.30 en morgen, hvor der var tændt levende lys i køkken/alrum, musikken spillede sagte i baggrunden, og de andre hunde sov roligt betød for mig, at jeg var sikker på, at dette skulle blive en kæmpe oplevelse, og ikke mindst at Rikke havde fuld kontrol med, hvad der skulle ske.  At opleve de små fine hvalpe komme til verden kostede nogle tårer. At være med til at holde dem, veje dem og ikke mindst at sørge for, at Bine havde det godt, det blev jeg takket være Rikke også en del af.


En meget positiv oplevelse var også, at man ikke selv får lov at vælge hvalpen. Som Rikke helt korrekt siger, så kender hun hvalpene, og kan matche dem med køberne. Det kan jeg kun give hende ret i.


Jeg havde heldigvis masser af tid til at komme på besøg på Borgmosegaard under hvalpenes opvækst – og selvom jeg ind imellem kunne synes, at jeg maste mig på, så var Rikke igen så gæstfri, at jeg var med til at fodre og nusse og ikke mindst at følge dem tæt. Tusind tak for det, Rikke. Det er jo en oplevelse, der sidder der for altid.


Ikke en eneste gang har hverken vi haft på fornemmelsen, at vi kom til ulejlighed – tværtimod har vi mødt den største gæstfrihed, både af Rikke men også af Lars.


Efter rigtig mange besøg oprandt endelig dagen, hvor Aslan skulle med os hjem. Vi havde nærmest talt dage til det skulle ske, dette var meget bedre end juleaften.


Igen var Rikke klar med de relevante informationer, papirerne var klar til underskrift, og det foregik også i den positive, seriøse og kompetente ånd – ganske som det har været hele vejen igennem.


Hjemme ventede Bamse (Sct. Bernhards hund) på os, og det blev starten på et lykkeligt hundeliv for begge to. Aslan kysser fortsat løs på Bamse, og Bamse har aldrig ”skældt ud” på Aslan, selvom Aslan har forsøgt at bide ørerne af ham for sjov. Kattene var dog ikke udelt begejstret, men det er heldigvis blevet så meget bedre, at den ene kat nu også får et slik i ny og næ. Familien er i øvrigt vokset med 4 killinger, men heldigvis har vi 2 rummelige hunde.


Fra at have set så små nuttede nyfødte hvalpe - både blinde og uden hørelse – til at få sådan en lækkermås med hjem, det er fantastisk. At han startede livet med at få mad via sonde kan ikke ses eller mærkes på ham i dag. At få så social hvalp, der bare falder ind og er så glad, som fra starten steppede op i vores skobakke og tissede i den (og det blev han ved med et stykke tid), ja hvad mere kunne man ønske sig? Det har jo været Rikkes store fortjeneste, at hvalpene bare var så sociale, havde tillid og ville verden.


Hvor er vi nu? Ja, Aslan er knap 6 måneder gammel, er ranglet som en teenager, spiser godt og tager på, er omkring 68 cm høj med en kampvægt på omkring 33 kg. Laver fortsat rullefald på vores gåture, det er også de lange ben, der er i vejen!


Aslan har prøvet campinglivets glæder – det gik så fint, at vi var bange for at få en hårløs hund med hjem – alle skulle klappe og nusse ham (helt forståeligt). At komme igennem gågaden i Sæby eller Frederikshavn tog enorm lang tid. At bade i Kattegat er lige sagen.


Dennis har udstillet Aslan i Aalborg for første gang – det gik så fint. Hverken hund eller fører havde erfaring, så Rikke trådte igen til med sin viden – et stort tak herfra for det, Rikke. Det endte med ”særdeles lovende” – det kunne jo ikke være bedre! På samme udstilling blev Bertha i øvrigt bedste i showet – Superflot gået af  Bertha og Rikke!


Dennis fik så meget blod på tanden, at han nu er meldt til udstillinger i Århus, Vejen, Dortmund og Herning i år. Vi skal også til Landseertræf 2012 i september måned.


Aslan har været i pension hos Rikke i sommerferien.  At vide, at den man overlader sin dejlige hund til, elsker ham lige så meget som os, det er guld værd. Palle Pophår blev i øvrigt hans øgenavn i ferien!


Vi har fået en hund, der er rolig, elskelig, lærenem, modig, nysgerrig, klog, utrolig nem at have og vil verden - ja alt det positive man kan få i en hund. Han putter gerne i sofaen!   


Borgmosegaard, og ikke mindst Rikke, står for os som en varm, omfavnende, rummelig, kompetent, troværdig, positiv, vidende og ærlig oplevelse, og med en stor seriøsitet omkring opdræt – og vi har bestilt endnu en hvalp (som garanteret ikke bliver den sidste – vi er helt vilde med racen). Steen har endda købt en større bil, så alle hundene kan komme med.


Et godt råd til kommende hvalpekøbere, der ønsker at gå på udstilling med hunden: Kom og se en udstilling og vær helt tæt på, når det sker – så har man et klart billede af, hvad der sker under en udstilling og/eller vær med på et Landseertræf.

(forfatter storesøster Julie)


Poseidon


I december 2012 døde vores elskede Berner Sennen han, Barolo, af kræft. Alt var så trist og hårdt, at hele familien (2 voksne og 4 børn i alderen 6 til 23 år) hurtigt blev enige om, at den eneste måde, vi alle kunne komme videre på, var at få os en ny, lille hvalp. Ikke mindst vores Berner Sennen tæve, Piemonte, var dybt ulykkelig.

Familien var enig om, at det denne gang ikke skulle være en Berner – der er skrevet og forsket meget i kræftsygdomme hos netop denne race, og risikoen for kræft var vi noget skræmte af.

Vi gennemgik alle de store, bamsede og ikke mindst sunde racer for at finde et godt alternativ, og vendte gang på gang tilbage til Landseeren, som vi faktisk havde overvejet tidligere (hvor vi ikke kunne finde salgsklare hvalpe).

Familien læste, hvad der var at finde om Landseeren på nettet, og atter erfarede vi, at det faktisk var svært at finde noget om racen - lige indtil vi fandt ”Landseeren.dk”, som var Borgmosegaards  hjemmeside.

Vi jublede, da vi så, at den smukke Bine havde født 6 underskønne drenge den 30. november 2012, og vi skyndte os at skrive til Rikke og ventede spændt på svar. Vi fik hurtigt svar tilbage, at vi var meget velkommen til at komme ud at hilse på hendes hunde - og se hvalpene.

14 dage senere var vi på vej til Borgmosegaard. Vi blev modtaget af store, flotte, men også forskellige hunde. Der var jo for det første de smukke Landseere, Nanna, Bine, Arthos og søde Bertha, men også Golden retrieverne, Bess og Mads. Sidst, men ikke mindst var der den lidt ”sjovt” udseende (fin, italiensk race), men dog utroligt søde Donna og selvfølgelig den glade Rikke, der bød velkommen. Vi var først inde at se de søde, små hvalpe, som lå på eget værelse i tæt tilknytning til køkkenet, og bagefter fik vi en hyggelig hunde- og familiesnak med kaffe, kage og sodavand.


Familien forlod Borgmosegaard meget glade, spændte og fuldstændig overbeviste om, at en Landseer skulle det være.

De laaange uger gik, men vi fik lov at besøge hvalpene, stort set så meget vi ville. Vi blev modtaget af hunde og Rikke med lige stor glæde hver gang og følelsen af, at vi trængte os på, opstod aldrig.  Vi blev modtaget af glade, hurtigt voksende hvalpe, kaffe, kage og sodavand hver gang. SÅ hyggeligt.


Tiden kom til, at Rikke skulle vælge, hvilken hvalp vi skulle have – hvilket KUN har været en god oplevelse. Rikke kunne præsentere den sødeste, lille fyr, der dog manglede 3. tå på højre forben. Hans temperament passede lige til os.

Rikke havde fået en dyrlæge til at tjekke hvalpen ekstra grundigt,og ingen regnede med, at han ville få konsekvenser af den manglende tå - trods det, fik vi ham billigere.


Dagen kom, hvor vi skulle hente ham, og den sødeste, lille fyr ventede på os. Lidt piveri på vejen hjem i bilen, men så var det også det. Hjemme blev han mødt af vores Berner tæve og var ikke det, der nærmede sig at være bange for hende eller noget andet. Hun syntes dog, at han så lidt mærkelig ud - sådan en hvid en... Det kom hun sig dog hurtigt over, og hurtigt blev de bedste venner.

Poseidon var en meget modig, lille, sød og meget social hvalp. Han ville gerne snakke med både hunde og mennesker, når vi var ude at gå tur. Den dag i dag stopper han stadig forbavset op og ser langt efter forbipasserende, hvis de ikke lige vil snakke med ham - hvilket vi jo ikke har været vant til med vores bernere.


Snart var han jo ikke lille mere - han voksede ca. 2 kilo om ugen. Som han voksede, begyndte vi at lægge mærke til, at han haltede lidt på foden med den manglende tå, og vi måtte undgå at gå på alt hårdt underlag – han ville kun gå i græs.

Vi besluttede os for at tage ham til dyrlæge og fandt ud af, at hans 4. tå på foden var krum og var meget, meget øm. Oveni i det havde han også ”bjørnefod”, som er en slags løshed i håndleddet, som dog kunne bedres ved svømning.

Vi fik tilbud fra Rikke om, at Poseidon måtte svømme i Borgmosegaards hundesvømmehal – gratis. Men det med tåen var bare ikke så ligetil....

Vi fik taget røntgenbilleder og lavet videooptagelser af, hvordan han gik og løb, og det hele blev sendt til en specialist i ortopædi (Virklund), som dog ikke umiddelbart havde et forslag til behandling. Dog enedes Virklund og vores egen dyrlæge om, at de kunne foreslå smertestillende behandling i 2 måneder, og herefter skulle han re-vurderes. Simpelthen for at rette op på hans gang, mens han voksede så hurtigt.


Efter 2 måneder kunne dyrlægerne se, at hans affladede håndled var i bedring - pga. vores svømmetræning ved Rikke. Dyrlægerne var dog nu enige om, at det eneste, der kunne bedre hans gang, var, at de amputerede det krumme led i den 4. tå. Dog uden garanti for, at det ville hjælpe.

Vi vidste, at vi måtte gøre noget, da han jo kun blev tungere og større herfra. Gå-turene blev stadig hårdere for ham, så vi måtte takke ja til operation.


Tåen blev fjernet, og de næste 14 dage var hårde. Han fik fjernet suturer over 4 gange og ville selvfølgelig ikke have krave på, så alle måtte skiftevis holde fri fra,skole og arbejde for at mandsopdække ham, så han ikke slikkede i såret.

Hurtigt kunne vi se forbedringer i hans gang – han haltede ikke så udpræget og kunne pludselig gå på hårdt underlag.

Smertestillende, suturfjernelse, røntgenoptagelser og amputation løb op i 7.000 kr. - endda med rabat. Vi havde selvfølgelig holdt Rikke underrettet gennem hele forløbet, og fra første færd stod hun ved sit fulde ansvar som opdrætter – hun betalte HELE regningen.


Der er nu gået en måned, og Poseidon lever livet. Han går betydeligt bedre på foden, og den er stadig i bedring. Der er allerede vokset så meget pels ud på foden, at det heller ikke umiddelbart kan ses, men han viser gerne foden frem – meget stolt løfter han den i vejret, når han sitter. 

Han er knapt 8 måneder nu, vejer 46 kg og er ca. 75 cm høj (over bagdelen). Han er den dejligste hund, man kan forestille sig - dog kan man ikke kalde ham en af de hvide kæmper - han graver, snasker og har grene og blade i hele pelsen - altid. En blid kæmpe er dog en rammende beskrivelse.

Han er stadig lige så modig og godmodig, som da han var lille hvalp. Vi har endnu ikke oplevet, at han har været bange for noget (hverken andre dyr eller mennesker) - dog er han ikke så vild med fluer, som han fanger i luften – og spiser.....

I denne varme sommer lever han fuldt ud op til sit navn - Poseidon er navnet på den græske havgud - og han svømmer dagligt med sine søskende, såvel mennesker som hunde, i Gudenåen eller Fussing Sø. Når det bliver koldere igen, fortsætter han svømmetræning i Rikkes fine svømmehal.


Vi har den bedste oplevelse, man overhovedet kan få, ved at have købt hvalp hos Rikke. Vi har kun gode oplevelser og anbefalinger til alle, der måtte falde for denne skønne hunderace.

Skal vi have endnu en Landseer, venter vi på en hvalp fra Borgmosegaard.


Hilsen familien Dich, Piemonte og den sødeste, beskidte, 2. tåede Poseidon








Chili (Pernille og Per)

Det går rigtig godt med Chili, hun er en kærlig, lærenem og fantastisk dejlig "lille" hund, som er er blevet en så naturlig del af vores familie, at vi slet ikke kunne forstå at vi kun har haft hende i 8 uger da vi sad og talte efter.

Hendes kampvægt ligger (i tirsdags) på 21,5 kg dvs. hun har ca. taget 1,3 kg på pr. uge. Hun er ret langbenet og der er masser af fut i hende, hun er lærenem, men også en selvstændig lille dame :-). Hun elsker at svømme, ca. 5 min fra hvor vi bor ligger Utterslev mose og hver morgen kl 7 i hverdagene mødes vi med ca. 10 andre hunde til morgen tur hvor de alle får lov at går fri, her er det sjældet hun kommer tør hjem:-). Vi startede på hundeskole for 5 uger siden og hun kan allerede de gænse kommandoer som sæt, dæk, kom, bliv, gi pote, vent og er lige nu ved at lære på plads. Vi går meget uden snor med hende og hun er god til at holde sig i nærheden og komme når vi kalder (vel og mærket hvis hun ikke har gang i et eller andet :-)) Hun er fantastisk nysgerrig og vil gerne hilse på alle og har lige skulle lære at ikke alle synes at hunde er vidunderlige (svært at forstå men sådan er det jo :-)). Vi har haft hende meget med rundt omkring, så hun er blevet god til at køre i bil, er vant til strand, at gå ture på frederikssundsvej hvor der er masser af biler og så er hun blevet vant til, at vi tit har gæster og til mange forkellige størrelser børn. Chili blev for ca. 3 uger siden fuldstændig renlig og går hen til døren når hun skal ud.

Med hensyn til valg af race er vi fuldstændig solgt, vores oplevelse er at vi har fået en kærlig, klog og meget stor familiehund ikke bare bogstaveligt talt men også af hjerte, hun vil meget gerne lære nyt men har også lune, dvs. gør ikke altid bare hvad vi siger :o), man skal selvfølgelig være klar over at det er en stor hund og at den som hvalp kan virke lidt voldsom på nogen især børn pga. størrelsen og tænderne :-) - vi har gjordt en del ud af at forklare de børn som kommer her hvordan man opfører sig og rører ved en hvalp og så desuden selvfølgelig ikke at lade børn og hund være alene. Vi oplever hende nu som 4 mdr. gammel hvalp at være en rolig og meget kærlig hund over for alle de børn (og voksne) der kommer her.

Dig som opdrætter: Helt igennem en meget meget positiv oplevelse, vi var slet ikke i tvivl om at vi gerne ville have en hvalp fra dig, du var gæstfri, ligefrem, videnede og kompetent og vi oplevede at du har en sund og naturlig indstilling til dine hunde og vi fik begge en klar føelse af at dig kan man altid kontakte hvis der er et eller andet - så alt i alt en meget tryg oplevelse som bestemt er holdt ved - Vi kan kun anbefale andre at købe hund hos dig. 

Cayenne (Stinne og Michael)

Landseer var for os en ukendt race, men efter et enkelt besøg hos Rikke med kaffe og nybagt kage var vi solgt. Selvfølgelig er Rikke selv meget glad for racen, men hun var ærlig, når det kom til spørgsmål om racen sind, fældning, opdragelse mv. Derudover stillede hun også krav til os som køber hvilket vi ikke har oplevet før, det var meget rart dermed vidste vi at hun ikke solgte til hvem som helst. Køber skulle være nogle mennesker hun var tryg ved at overlevere en hvalp til. Vi valgte at besøge Rikke & Lars en gang om ugen for at se hvalpene og lære dem og Bine at kende. Vi havde nærmest en åben invitation og det føltes aldrig akavet eller som om vi maste os på. Da vi hentede Cayenne hjem, havde Rikke lavet en hvalpe pakke til os, med alle papirer på hvalpen, prøver på det foder hun havde fodret med og en seddel med nyttig information ”når hvalpen kommer hjem”.

Vi havde læst om Landseer på nettet, og var så heldige at Rikke ikke boede langt væk, så vi kunne forholdsvist hurtigt komme ud og opleve Bine på tæt hold og lærer mere om Landseeren. Vi har valgt Landseer pga. sindet. De er rolige, venlige men stadig legesyge. De følger en som en tro følgesvend, skulle være nemme at opdrage og bløde og milde. Vi ønskede en stor hund, men ikke en vagt hund eller muskel hund (havde vi haft) + vi havde set på New Foundlændere og Berner Senne – men det savleri og fedtede under uld var ikke lige os J 

Vores Cayenne synes vi, var nem at få med hjem. Han bed ikke mærke i at hans 9 søskende, Mads, Bess og Bine ikke var der. Vi sov hos ham i køkkenet de første 14. dage. De første 3 nætter var vi ude med ham 2 gange – efterfølgende én gang. Vi havde læst i hvalpebogen inden vi fik ham hjem, og der var vi blevet forberedt på at der kan gå op til et år inden de er renlige om natten. Vi er nu oppe på 7 timer og det er mere end tilfredsstillende J Han var ikke som sådan bange for nye ting, han har en sund påpasselighed i ca. 2 min. overfor nye ting og derefter skal det ellers udforskes. Støvsugeren var en udfordring, men med rigelig gode godbider var den også hurtig forceret. Ellers har vi som alle hvalpekøbere været rundt og vise frem og udfordre det lille væsen både med cykler, biler, scootere, tre-hjulede, trillebører, mennesker med paryk, hat, briller, frakker, kjoler mv. – hans sanser er blevet bombarderet og han har taget det i stiv arm. Da vi har ham med på kontoret hver dag, har han også her skulle lære en masse nyt, han er heldigvis aktiv og glad i krop og sjæl og meget meget nem at have med.

Generelt vil jeg sige at man som hvalpekøber skal væbne sig med en god portion tålmodighed og læse op omkring det at få hvalp.

For en hvalp er alt nyt og de kender ingen ”kommandoer” ej heller deres navn!?!? Så det er meget specielt at få sådan et lille væsen med hjem.

Michael og jeg kan kun give vores varmeste anbefalinger til Borgmosegaard og Rikke Borg, skulle det hænde at vi ønskede nr. 2  hund så skulle den også komme derude fra.

Kennel Borgmosegaard - Tjerrildvej 21, 8550 Ryomgaard